BOG XVUdkom 2008, 208 sider, 17 cm x 25 cmForsidebillede: Parti fra Stinesminde ved Mariager Fjord af Helge Qvistdorff |
Redaktionsudvalg: |
 |
|
Emmy Fjordbak: Døv i Himmerland.
Emmy Fjordbak fortæller om en opvækst i Rostrup ved Arden. Hun er født hørende, men efter mæslinger og mellemørebetændelse mistede hun hørelsen. Senere efter strumaoperationer mistede hun også talens brug. Som syvårig kom hun på Døveinstituttet i København og senere på døveskole i Fredericia. Hun fortæller om skolegang som døv og om familiebegivenheder i en familie, hvor flere er døve. Emmy Fjordbak bliver uddannet modeskrædder og arbejdede bl.a. hos Barslev i Bispensgade og English House i Aalborg. Hun bliver gift med Søren og de flytter til København, hvor Søren Fjordbak får selvstændigt autoværksted i Titan på Nørrebro. Emmy Fjordbak deltager desuden i De Olympiske Lege for døve i disciplinen tennis. Efter en skilsmisse flytter Emmy Fjordbak til Arden og beskriver sin dagligdag som døv med bl.a. besøg Døveforeningen i Aalborg.
Kurt Kristensen: Rold Skov – hvorfra min verden går II.
Kurt Kristensen fortæller om skiftet fra stilling forstander for Blindeinstituttet på Refsnæs til leder af det Afrikanske center for uddannelse af specialpædagoger og forskning i specialundervisning i Tunesien. Der fortælles om levevilkårene i Tunis i 70-erne for en familie udsendt af Danida. Kontakten til Himmerland bevares ved købet af Roldskovhus og senere ansættelse om skoledirektør i Hobro, hvor Kurt Kristensen bl.a. er med til at oprette Hobro Produktionshøjskole og Cirkusmuseet i Rold. Kurt Kristensen drager igen til Afrika først som chefrådgiver for en speciallærerhøjskole I Kenya og senere i Uganda. Kurt Kristensen fortæller om at leve og bo med en familie i Afrika, og især hvordan han bliver optaget af Aids. Kurt Kristensen har haft besøg af både Dronning Margrethe og Prins Joakim på sine projekter.
Henny Jarum: Svenstrup skole – tilbageblik over 36 år som lærer og leder.
Henny Jarum indleder med et tekststykke på jysk. Herefter beskriver hun oplevelser om at komme som nyuddannet lærerinde til Svenstrup skole i 1967. Matematik blev indført som fag i folkeskolen og realklassen sang på sidste vers. Tiltaleformerne og påklædningen var under forandring, og der skete en stor udvikling i Ellidshøj, Frejlev, Dall Villaby, Godthåb og Svenstrup, der sprængte skolens rammer så Højvangskolen kom til, og Frejlev skole fik overbygning. I 1988 blev Henny Jarum skoleinspektør på Svenstrup skole og kom til at forestå ny skolelov med undervisningsdifferentiering, u-, f- og ø-tid og Klare Mål. Desuden fik skolen specialklasser og fremmedsprogede børn.
Ejnar Vestergaard: Mit illegale arbejde under 2. verdenskrig.
Ejnar Vestergaard fortæller om etablering af en illegal gruppe omkring Farsø. Om de første våbennedkastninger og om hvordan nogle af gruppens medlemmer senere tages af tyskerne. Ejnar Vestergaard går herefter ”under jorden”, og drager rundt i Jylland og på Fyn til forskellige adresser, hvor han får hjælp til at skjule sig og også bliver inddraget i illegalt arbejde. Bl.a. inddrages han i illegalt arbejde i Nyborg, Demstrup og Hammerum. Hammerumgruppen var en militærgruppe, der skulle arbejde så ubemærket som muligt. På trods af det beskriver Ejnar Vestergaard flere episoder, hvor han er i nærkontakt med tyskerne. Til slut fortæller Vestergaard om kapitulationen og gruppens bevogtningsopgaver hermed.
Søren Grove Poulsen: Lidt Haubrohistorier.
Søren Grove Poulsen fortæller om sine bedsteforældre, Søren Kristian Laursen og Inger Marie Kristensen og om deres bosættelse I Haubro, først som uddelerpar i Brugsforeningen og senere som landbrugere, da de byggede Hornbækgård. Der fortælles også om Anton Sørensen, Vadgård. Anton Sørensen var på flere måder en foregangsmand, og han var meget optaget af haver og hegn. På Vadgård blev der hvert år holdt store folkemøder med op til 1000 deltagere, og det blev derfor nødvendigt med et afholdshotel i Haubro. Afholdshotellet blev senere til Himmerlands Ungdomsskole. Søren Grove Poulsen fortæller om skolens oprettelse og udvikling under især forstanderne Janus Vorm, Holger Bidstrup, Julius Bidstrup, Hans Grishauge og Palle Fogh. Sluttelig fortælles om Menneskevennen, amtsrådsmedlem Kristian Bertelsen, hvis mindesten kan beses på efterskolens grund.
Erik Pedersen: En fodermesterdrengs barndom.
Erik Pedersen fortæller om livet på landet i 30-erne og 40-erne. Forældrene var fodermesterpar i Kjeldals Mølle ved Vegger og senere andre steder. Det betyder flytninger og skoleskift, men også beskrivelser af arbejdet på gårdene. Senere bliver faderen daglejer, og Erik Pedersen får selv plads på forskellige gårde i Aars og omegn allerede som 12-årig. Pedersen kommer senere på Himmerlands Ungdomsskole og bliver som 20-årig rekrut på Hvorup kaserne. Efter soldatertiden søger Pedersen ind ved DSB og bliver tjenstgørende ved Hobro station. Pedersen fortæller om uddannelsen som portør og arbejdet på Hobro station, bl.a. episoder med Kong Frederik IX. Pedersen spiste på pensionat og møder her sin tilkommende hustru og senere bygger de hus i Hørby Skoleby. Via et job i Tinglev kommer Pedersen til godsekspeditionen i Nørresundby.
Holger Ewald: Hobro Apotek.
Holger Ewald fortæller om 42 år som apoteker i Hobro, som tredje generation apoteker i Hobro. Holger Ewalds far bad ham om at blive apoteker, og samme år som Ewald blev cand.pharm. døde faderen. Ewald kom herefter i apotekerlære på Rådhusapoteket i København, mens moderen drev Hobro Apotek med en bestyrer indtil Ewald som 27-årig blev apoteker i Hobro. Ewald fortæller om etableringen af tabletfabrikken under DAK-laboratoriet (Nycomed) og om samarbejdet med LVK, hvorved Hobro Apotek blev landets største.
Niels Jørgen Kindt: Jul i 30-erne.
Der fortælles om juleforberedelserne i Terndrup i forfatterens barndomshjem. Der laves julekalender, bages småkager, laves julepynt og hentes juletræ. Endvidere fortælles om pyntning af juletræ, julemiddagen og traditionerne juleaften og juledag indtil julen slutter med nytåret.
Christian Mejdahl: Fra bonde til kommunalpolitiker.
Christian Mejdahl fortæller om sin opvækst på Færøerne, og familiens flytning til Næsborg i Vesthimmerland. Endvidere fortæller han om uddannelsen som landmand og etableringen som sådan ved køb af ”Haldrupgård” i Oudrup. Mejdahl får de første tillidshverv bl.a. i Oudrup menighedsråd og bliver valgt til kommunalbestyrelsen i 1970. Kommunalreformen og kommunesammenlægningerne i 1970 beskrives indgående, desuden konstitueringen af byrådet i Løgstør 1970. Endvidere fortælles om omlægningen af arbejdsopgaverne fra sognekommunerne til storkommunerne. Sluttelig fortæller Christian Mejdahl om det dramatiske forløb om valget af ham som borgmester i Løgstør og om arbejdet som borgmester samme sted.
Marie Askehave: Nivå Nibe Ribe Nibe.
Marie Askehave fortæller om sin opvækst i Nibe, om skolegangen og klassefesterne. Desuden fortæller hun om at være hestepige dels med Veggerby´s heste og med Rideskolens. Hun deltager i undervisningen i ungdomsskolen og fodboldtræningen i NB 1919. Endelig fortæller hun om sin optræden I Silderevyen.
Jørgen Maarup: Et liv ude og hjemme.
Jørgen Maarup fortæller om opvæksten på Louisendal i Himmerland med små kår, om skolegangen i Gudum skole og Klostermarksskolen i Aalborg. Senere starter landbrugsuddannelsen på større gårde inden tiden som soldat i Århus beskrives. Herefter drager Maarup på studieophold til USA omkring 1950. Han beskriver et landbrug i dels Californien og dels ved Chicago, der er meget anderledes end det danske bl.a. med mekanisering. Efter USA tager Maarup arbejde på landbrug i Kenya, igen et meget anderledes landbrug, hvor Mau Mau bevægelsen gør sig gældende. Sluttelig fortæller Maarup om landbruget på Louisendal og om omlægningerne bl.a. som følge af medlemskabet af EU. Artiklen er krydret med historier fra jagt og handel.
Christian Vognsen: Min læretid på Hobro Nordre Skole i gamle dage (1950 -61).
Vognsen bliver ansat som vikar ved Hobro Nordre Skole i 1950 og fortæller om lokale- og budgetmæssige problemer. Senere fastansættes Vognsen, og han beskriver vilkårene for lærerne og undervisningen i 50-erne, herunder kurser på Danmarks Lærerhøjskole i København og undervisningen ved Forsvarets Civilundervisning. Han fortæller videre om mellemskoles virkning på børnene og ændringerne med Folkeskoleloven af 1958 og ”Den blå Betænkning”. Han fortæller om de årlige skolerejser til Norge og de ligeledes årlige skolefester. Endvidere fortæller han om undervisningen ved Arbejdsteknisk Skole – en forløber for specialarbejderuddannelsen og sluttelig om konstitueringen som viceskoleinspektør ved skoleinspektør Chr. Hornshøjs sygdom sammen med Hans Emdrup som konstitueret inspektør. Desuden berøres samarbejdet med stadsskoleinspektør Jakob Pedersen, medlem af Folketinget for Konservativ Folkeparti.
Anton M. Christoffersen: Mellem to verdener.
Anton Christoffersen fortæller om barndom og opvækst i Løgstør i Grønnegade, han fortæller om ”krigen” mellem børnene fra bakken og dem fra fjorden. Han fortæller endvidere om sin families to verdenen med moderen, der stammer fra venstrebønder i Himmerland og faderens familie, der stammer fra handelsmænd især med fisk i Løgstør. Han fortæller også om oplevelser med nedkastning af Røde Kors pakker under krigen og kampen mod ordblindheden under skolegangen. Anton Christoffersen bliver bydreng hos fiskehandler Niels Christoffersen og kaproer i Ægir. Udlært som svagstrømsingeniør startede Christoffersen hos S. P. Radio for senere at blive ansat ved Grødlands Televæsen, der senere under Christoffersens ledelse omstruktureres til TELE Greenland.
Emma Marie Borup: Min barndoms skolevej 1924 – 32.
Beretningen tager udgangspunkt i området omkring Østergade og Mejerivej i Arden. Der fortælles om oplevelser i smedens – Kristensen – værksted, i karetmagerens – Dodensig – værksted. Om maskinsmed Jensen, der fremstiller vindmøller, om bødkerens fremstilling af dritler, om fremstilling af træsko. Rold Skov Savværk indtager en central plads i fortællingen, ligeledes mejeriet og slagteren (Ellemose) med eksport til England. Endelig fortælles om tørveproduktion i mosen, og der sluttes med en beretning om, hvordan den tyske besættelse af Danmark 9. april 1940 oplevedes.
Flemming Christensen: Fra bybud til fabrikant.
Flemming Christensen fortæller om sin opvækst på Sjælland og læretiden som klejnsmed. Herefter kommer Christensen til HIAB lastbilkraner og flyttet senere til Støvring og etablerer Aalborg Hydraulik. Herefter kommer fabrikker til i Pårup, Randers, Holstebro og Kalundborg. Der fortælles også om eksport til Mellemøsten, især Ægypten, Jordan og Kuwait. I 1976 kommer SAWO til og udvikler sig til Nordeuropas største containerfabrik med opkøb af bl.a. påhængsfabrikken NOPA, H.F. Nielsen i Haslev, Ravnstrup Vognsmedje og samarbejdet med HYSTER. Christensen skildrer også samarbejdet med Bavnebakkeskolen om skoletrætte elever og undervisning for ordblinde. Også Støvring Friskole, hvor Christensen har været i bestyrelsen omtales. Sluttelig nævnes Flemming Christensen fonden.
Ragna Kolind: Livet på Provstgaarden.
Ragna Kolind skriver om livet på landet i 60-erne i Klejtrup. Hun beskriver sine erindringer fra hun som lille pige hjalp til med at køre traktor, passe køerne, med roerne og med høsten. Hun fortæller endvidere om oplevelsen af at være anderledes i skolen, fordi hun kom fra landet, og endelig fortæller hun om den nære kontakt til bedsteforældrene.
Erine Møller Sørensen: Foreningsliv i Hadsund.
Erine Møller Sørensen fortæller om opvækst og skolegang i Vive, med lejrskole i Skagen. Senere kommer læretiden ved Nordjyllands Kulkompagni og giftermålet med Oskar Møller Sørensen, der var bogtrykker i Hadsund. Herved kommer udgivelsen af den lokale telefonbog og landsformand for Private Telefonbogsudgivere i Danmark. Erine Sørensen bliver desuden formand for LOF i Hadsund. Både hr. og fru Sørensen er kunstinteresserede, de har kontakt til Vrå-udstillingen og udvikler et venskab med Svend Engelund. Endelig fortælles om starten af Ældre Sagen i Hadsund.
Tilbage
